Golf for sjov
Tag med kollegaerne/vennerne på besøg i Randers Golf Klub. Her venter en dag med herlige indtryk og STORE oplevelser. Vores professionelle trænere byder velkommen, hvorefter deltagerne instrueres i de mest grundlæggende færdigheder.
Der sigtes naturligvis højt og det er et klart mål, at alle deltagere skal opnå følelsen af at lykkedes. Efter endt undervisning er det tid til spil på Carlsberg Sport Banen, der er en korthulsbane med hullængder på mellem 60 – 120 m. Varigheden er ca. 3 timer, men kan tilpasses efter behov og ønsker.
Prøv Golf For Sjov med venner eller kollegaer
Har du lyst til at bruge en dag med familie, venner eller kollegaer på at spille golf, skulle du tage at slå et smut forbi Randers Golf Klub. Her kan du nemlig spille golf for sjov.
Alle er velkomne, og alle kan være med, uanset om du har prøvet kræfter med golfsporten før, eller det er første gang, du får en golfkølle i hånden. Få en dag fyldt med sjove oplevelser, gode grin og lær mere om en fantastisk sport.
Der findes ikke noget bedre end at bruge tiden sammen med nogen, man holder af, og hos Randers Golf Klub har vi skabt de bedste rammer til en fantastisk dag fyldt med golf og grin.
Priser
1 times undervisning, inkl. træningsbolde. Frit spil på Carlsberg Sport banen (9 huller)
Leje af udstyr
Scorekort og bolde til spil på banen
Pris 250,- pr. person
Golf For Sjov gennemføres ved minimum 4 betalende deltagere.
Professionel undervisning
Når I vil deltage i Golf for Sjov hos Randers Golf Klub vil I blive mødt af vores professionelle træner. Træneren vil undervise jer i de vigtigste teknikker og færdigheder og der undervises lige præcis udfra det niveau, I er på.
Trænerne lærer jer bl.a., hvordan man holder på golfkøllen og hvordan man får det bedste sving. Det vigtigste for os er, at alle deltagere går herfra med en følelse af, at man lykkedes, at man har fået en fed oplevelse og rent faktisk kan se, at man blev bedre og bedre som dagen går frem.
Efter endt undervisning, er det tid til at spille på vores Carlsberg Sport Bane, der er en korthulsbane med varierende hullængder mellem 60 og 120 meter. Det tager mellem 1-2 timer at gennemføre Carlsberg Sport banen.